Kritik: Offentlige danske it-udbud favoriserer store konsulentvirksomheder, der lover guld og grønne skove - men de små kan ikke være med

Interview: Offentlige it-udbud favoriserer store konsulentvirksomheder, der lover guld og grønne skove med et system, udviklet fra bunden, der kan levere 100 procent på lange kravspecifikationer. Det mener Anders Dyrholm, specialist hos SaaS-virksomheden Orbit. "I mange lande ville man da skrige af grin, hvis nogen foreslog, at man skulle starte forfra på en it-løsning, der fungerede fint i forvejen," siger han.

I jagten på en velfungerende dansk offentlige sektor bliver der brugt milliarder af skattekroner på digitale løsninger og systemer. Men bruges pengene bedst ved at få udviklet en række store it-klumper fra bunden, eller er der fidus i et større fokus på at hive standard softwareprodukter ind, der allerede er udviklet?

Anders Dyrholm, der er er specialist hos SaaS-virksomheden Orbit, mener, at pendulet er svinget for langt imod specialudvikling og store komplekse udbudsprocesser. "Det virker som om, vi i Danmark har overimplementeret udbudsreglerne. Man ser det slet ikke på samme måde i resten af Europa. I mange lande ville man da skrige af grin, hvis nogen foreslog, at man skulle starte forfra på en it-løsning, der fungerede fint i forvejen," siger han.

Orbit står bag en projektplatform primært målrettet tekniske brancher og de lidt mere komplekse organisationer. Anders Dyrholm fortæller, at cloud-løsningen er udviklet igennem over 10 år, men i dag primært sælges til private virksomheder. "Det kunne sagtens bruges i det offentlige. Men vi er ikke gearet til at vinde opgaver, som udbudsreglerne lige nu bliver praktiseret. Det er ikke fordi, at jeg er bitter. Det er en pragmatisk analyse af, hvem og hvilke typer projekter, der vinder. Og vi har slet ikke nok jurister ansat til at byde med," siger han.

Hvem kan leve op til 100 procent?
Anders Dyrholm har en baggrund som uddannet kaospilot, og han har blandt andet erfaring med proces- og forretningsudvikling, strategisk arbejde, samt konkret erfaring med at flytte en virksomhed fra en konsulentforretning, til at være en produktvirksomhed. Netop forskellen på specialudvikling og færdigudviklet software, mener han kommer til udtryk på en ærgerlig måde i det danske udbudssystem.

For hvis det handler om at kunne svare 100 procent rigtigt på en kravspecifikation, er det svært for softwarevirksomheder at konkurrere mod en fremtidigt it-løsning, specialudviklet præcis til den enkelte offentlige kunde. "Og så ender vi i eksemplet med Famly, hvor et færdigt system taber til en løsning, som slet ikke er lavet endnu, og som kunden ikke kan prøve, inden man køber," siger han og fortsætter:

"Man indkøber det således ikke fordi, det er bedst - for det aner man jo intet om, når det ikke er lavet - man indkøber det på baggrund af, at nogle sælgere lover, at det bliver fantastisk og kan opfylde alle krav 100 procent."

Stifteren af Famly, Anders Laustsen, har tidligere fortalt Computerworld, hvordan selskabets kommunikations- og samarbejdsløsning til danske daginstitutioner fik stoppet for ilt-tilførelsen på det danske marked på grund af det kæmpe offentlige it-udbud om udviklingen af Aula, som Netcompany vandt. Famly havde op til bygget en fornuftig forretning op og indgået aftaler med syv forskellige danske kommunerne og en lang række private institutioner. Men kunderne forsvandt efter Aula.

"På daginstitutionsområdet virkede det som om, at man på et tidspunkt besluttede sig for, at man lige så godt kunne lave en løsning, der favnede det hele og dermed ikke levnede plads til Famly eller andre løsninger," sagde han blandt andet.

Fordelen ved standard software
Det er sværere at leve op til en enorm kravspecifikation fra en offentlige kunde, hvis man allerede har udviklet et stykke software, mener Anders Dyrholm.

Her giver det ifølge ham nemlig ofte ikke mening at skulle vride produktet i alle mulige retninger for at tilgodese bestemte kunders ønsker. Her er fidusen og den økonomiske gevinst for både leverandør og kunde netop, at der er en vis grad af standard, som kan vedligeholdes på tværs af kunderne.

"Det færdige standardprodukt kan måske levere 95 procent af kravene - til gengæld er det gennemtestet, der findes referencer på det, man kan prøve det på forhånd - og det er billigere," pointerer Anders Dyrholm.

"Jeg ser rigtig mange fede softwareprodukter, som kunne være fantastiske at få ind i den offentlige sektor. Men en million andre virksomheder, kan også bruge det, og er det så bøvlet værd at forsøge at vinde offentlige udbud?"

Hvorfor ikke specialudvikle et nyt kø-system
Anders Dyrholm erkender, at der er områder, hvor man selvfølgelig er nødt til at begynde fra bunden og udvikle et nyt system, hvis det ikke findes i forvejen. Men han fastholder, at der stadig er for mange store offentlige it-udbud, hvor et allerede udviklet system eller software med fordel kunne benyttes. "Det klassiske eksempel er jo digital post, hvor vi havde et fint fungerende e-Boks, som endog også til dels er ejet af den danske stat, som så skulle skiftes ud. Det er hverken Nets, Netcompanys eller e-Boks’s skyld, at det ender sådan. Men som skatteborger tænker man da over, hvorfor det er en god idé," siger han.

Et positivt eksempel er ifølge Anders Dyrholm kø-systemet Queue-it, som en række offentlige organisationer er begyndt at benytte, herunder eksempelvis Skat.

"Det offentlige tog en chance med en lille leverandør med et godt produkt, og nu er det i brug næsten alle steder og bliver eksporteret i stor stil til udlandet også. Men det starter med, at nogen køber det," siger han.

Ifølge Anders Dyrholm kunne det dog ligeså godt have endt ud anderledes med et stort offentlige it-udbud.

"Der er ikke brugt hundredvis af millioner kroner på en flot frontend – men løsningen virker. Og jeg tror ikke, at det koster særlig meget. Men man kunne da sagtens have forestillet sig, at det var endt ud i et kæmpe offentlige udbud, hvor sådan en kø-løsning skulle udvikles fra bunden," siger Anders Dyrholm.

"Det må og skal være de bedste løsninger, der vinder"
Anders Dyrholm mener, at ansvaret ligger hos de offentlige indkøbere. Det er dem, der bør få skruet udbuddene sammen på en "anden, mere agil og mindre måde", således at det også stiller virksomheder med allerede udviklede og velafprøvede software bedre mulighed for at byde med på de offentlige kontrakter.

Han pointerer samtidig, at hans opråb ikke handler om, at der skal ydes særlig støtte til det mindre lag af små og mellemstore danske virksomheder.

"Det handler ikke om, at det offentlige på nogen måder skal levere kunstigt åndedræt til små virksomheder. Vi kan fint konkurrere, men det skal være på vilkår, der i det mindste er nogenlunde lige," siger han og fortsætter:

"Det må og skal være de bedste løsninger, der vinder - ikke dem der kan levere guld og grønne skove. Og det burde alt andet lige give flere point at have noget, der allerede virker, end at love at man kan lave noget, der virker."

Publiceret på Computerworld d. 18. februar 2022 - læs den her