Hvor skal vi arbejde, hvis alle laver et »exit«?

Indenfor it, software og tech i særdeleshed har der i efterhånden mange år været en nærmest mytologisk ærefrygt omkring det sagnomspundne ”exit”. Men vi har ikke kun brug for virksomheder, der bliver solgt – vi har også brug for dem, der vokser sig store og stærke.

Siden Danmark og resten af den vestlige verden blev færdige med at slikke sårene efter dot.com-krakket i starten af 00’erne, er fokus og opmærksomhed på it- og techindustrien kun vokset. Fra at være en uvæsentlig nørd-niche er nogle af verdens største og dyreste selskaber i dag techselskaber.

Flere af verdens rigeste mennesker har skabt deres formuer indenfor it og tech.

I nyere tid har tv-programmer som f.eks. Løvens Hule igen sat spotlight på de store skaleringsmæssige muligheder, der findes indenfor tech, e-commerce m.v. Der er kort sagt masser af penge at tjene – og hurra for det.

Men vi er nødt til at have en alvorssnak.

I de seneste 20 år har Danmark skabt én virksomhed, som er gået fra 0 til +1.000 ansatte. Du læste rigtigt. Én virksomhed: Netcompany. Alle andre rising stars (og dem har vi faktisk haft rigtig mange af) er blevet solgt – ofte til udlandet. 

Det betyder ikke, at de ikke har været gode forretninger eller ikke har lagt masser af penge i statskassen – og ikke mindst gjort deres grundlæggere velhavende. Men som samfund er og bliver det et problem, at vi er så dårlige til at skabe de næste store virksomheder. 

Hvis Vestas var blevet grundlagt i 2005 i stedet for 1945, så vil jeg nærmest garantere, at firmaet var blevet skudt af til en kapitalfond, inden de nåede den størrelse, de har i dag. Det samme med Grundfos, Danfoss og mange andre af de virksomheder, som i høj grad er en del af rygraden i dansk erhvervsliv.

Det er der naturligvis ikke kun én årsag til, men her kommer i hvert fald to åbenlyse grunde.

Mangel på kapital

Udviklingen i det globale erhvervsliv har taget fart over de sidste årtier. Konkurrencen er hårdere, og globaliseringen langt mere udtalt. 

I mange brancher kan man godt tale om et ”go big or go home”. Det er blevet enormt svært at tage det lange, seje træk, hvor man organisk vokser virksomheden over mange år. Der er ganske enkelt brug for mere tempo for at følge med konkurrencen. 

Det kræver investeringer og kapital, og her kommer rigtig mange danske virksomheder til kort.

Til trods for at Danmark som samfund sidder på enorme mængder kapital, er vi faktisk temmelig dårlige til at investere den i udviklingen af vores virksomheder. 

Langt de fleste investeringskroner i Danmark bliver placeret i mursten samt i aktier og obligationer – størstedelen i udlandet. Det skaber fine afkast til de danske pensionssparere, men det hjælper bare ikke til at sikre fremtiden for de virksomheder, hvor rigtig mange af os sandsynligvis skal arbejde engang.

Misforstå mig ikke. Det kan sagtens være en succes for ejerne, når en virksomhed bliver solgt. Men for samfundet Danmark er det sjældent en succes, hvis køberen er udenlandsk. Fremmed valuta er selvfølgelig altid rart, men når der er tale om en engangstransaktion, så kan glæden desværre blive kort.

Hvis Vestas var blevet grundlagt i 2005 i stedet for 1945, så vil jeg nærmest garantere, at firmaet var blevet skudt af til en kapitalfond.

Anders Dyrholm

Investerings-Danmark har brug for at skifte kurs. Der er masser af angel investors med penge på lommen, men vi mangler desperat de større pengetanke, vi ser fra udlandet, som har kapital til at hjælpe virksomheder videre fra 200 til 500 ansatte – og derfra videre til +1.000. 

Her taler vi typisk om investeringer på hundredvis af millioner og op til flere milliarder.

For at komme derhen er vi nødt til både at snakke om lovgivning, mindset og samfundsstrategi. For vi kommer ikke udenom, at nogle af vores fælles penge skal i spil, hvis det skal lykkes.

Medierne sætter exits på piedestal

At der mangler kapital i Danmark til investering i scaleups er tydeligt for de fleste. Men efter min mening er der faktisk en større og vigtigere debat, vi bør have.

Det handler dybest set om den fortælling, vi skaber om det at drive virksomhed. Går vi 50-100 år tilbage i historien, har der været enorm respekt omkring ”virksomhedsejeren”. Det at eje og drive en virksomhed blev set som noget af det mest anerkendelsesværdige, man kunne gøre. 

Man behøver blot læse nogle gamle tidsskrifter eller aviser – eller slå op i skønlitteraturen. Virksomhedsejerne var i høj grad datidens sociale elite.

Men over de sidste to årtier har det ændret sig. Ikke at virksomhedsejerne ikke længere er eliten, men det er bare ikke så meget dem, vi taler om. 

Det skyldes i høj grad medierne. Der er ikke tale om en isoleret dansk tendens, men i Danmark er den dog meget udtalt. Vores erhvervsmedier elsker historien om et godt exit. Det rydder forsider på alle erhvervssektioner, når en virksomhed bliver solgt. Jo større beløb, jo mere wow-effekt. 

Det giver god mening, for det er da en god historie, når den lille iværksætter, der måtte gå så grueligt meget igennem, til sidst løfter pokalen og med slet skjult stolthed kan sige: »We did it!«

Det klassiske iværksætter-exit er på den måde en ur-fortælling, som man kunne have trukket direkte fra Disney eller H.C. Andersen. Men det ændrer bare ikke på, at de fortællinger, vi dyrker, former vores måde at tænke på, og hvad vi stræber imod. 

Når måden, man kommer på forsiden af ErhvervsDanmark på, enten er ved at tage af kassen eller lave et exit, så skaber vi en grundfortælling om, at succes er at blive solgt. Og hvad enten vi vil det eller ej, så former det vores måde at tænke forretning, udvikling og strategi.

Dette gennemsyrer også en stor del af iværksætter- og scaleup-miljøet. I sidste uge var jeg til Startup Townhall i Aarhus. 500 mennesker inden for iværksætteri og investering, primært inden for tech. 

Det var et fremragende arrangement, som jeg klart skal med til igen, men hvor det gennemgående mantra nærmest drev ned af væggene: 

»Hvordan har I så tænkt jer at skaffe den næste investeringsrunde?« 

»Hvor langt tænker du, I er fra jeres exit?« 

»Hvordan nåede I til jeres exit så hurtigt?«

Hvis alle drømmer om at blive solgt, så ender meget få med at blive store. Det er den fortælling, vi sammen har skabt.

Den gode nyhed er, at vi også sammen kan ændre den. Men det kræver, at især medierne bliver mere interesserede i at tale om veldrevne virksomheder, som vokser og udvikler sig og griber ud efter fremtiden fremfor at rydde forsiderne, hver gang nogen bliver solgt.

Desuden har både banker og investorer et kæmpe ansvar i forhold til at udvikle fremtidens iværksættere, founders og virksomhedsejere i en retning, hvor fokus er på at drive en virksomhed fremfor blot at gøre den klar til salg hurtigst muligt.

Forrige
Forrige

Hvornår er det egentlig det rigtige tidspunkt at lave noget om?

Næste
Næste

Kritik: Offentlige danske it-udbud favoriserer store konsulentvirksomheder, der lover guld og grønne skove - men de små kan ikke være med