Stærk bestyrelsesprofil med fokus på digitalisering og forretningsudvikling
Ifølge Forbes analyse af hvor vi forretningsmæssigt skal hen de kommende år, så bliver nogle af de stærkeste globale trends digitalisering, bæredygtighed og mennesket i centrum. Både i vores arbejdsrelationer og sådan som vi gerne vil ses og behandles som ansatte, kunder og borgere.
Det kan synes lidt selvmodsigende hvordan de tre ting skal kunne forenes, men det er den udfordring vi som ledere og bestyrelser skal forsøge at knække i fremtiden.
Vi befinder os i en tid hvor udviklingen bevæger sig enormt hurtigt og hvor globale begivenheder nærmest fra dag til dag kan påvirke vores evne til at drive vores forretning.
I fremtiden vil det således ikke kun være de virksomheder som har en plan der klarer sig godt. Det vil være de virksomheder som samtidig har viden, mod og momentum til at ændre retning og tempo, når omstændighederne kræver det.
Diversitet og forskellige fagligheder vil således i fremtiden blive afgørende for en bestyrelses evne til at navigere og handle.
Efter +10 år i krydsfeltet mellem softwareudvikling, kunder & salg, samt forretningsudvikling har jeg erhvervet mig en lang række kompetencer som jeg nu er parat til at sætte i spil, i en ny rolle som medlem af bestyrelser og advisory boards.
Jeg har en stærk analytisk sans, jeg taler til folk i øjenhøjde og så har jeg næsten altid det lange, strategiske lys på.
Min JTI personlighedstype er ENTP og min TT38 profil er stærkt kommunikerende og strategisk.
Baggrund, Projekter & Initiativer
Lad os tale mere sammen!
Jeg tager altid gerne en snak om muligheder. Hvad enten du søger sparring, leder efter en profil til bestyrelse eller advisory eller blot har brug for input eller et godt råd, så er min dør - og indbakke, altid åben.