Hjælper vores travlhed os egentlig til at nå mere?
Det er en folkesport at have travlt. Rigtig ofte udvikler det sig til kontinuerlig brandslukning fremfor at bruge vores fokus på faktisk at komme et bedre sted hen. Vi kommer dog ikke uden om, at det kræver tid at spare tid. Prioriteringen har vi selv ansvaret for.
Det er en folkesport i Danmark at have travlt. Nærmest på linje med at folk svarer “fint”, når man spørger, hvordan det går. Uanset om konen er skredet og huset er brændt ned til grunden. På samme måde elsker danskerne at skilte med, hvor travlt vi har, når nogen spørger.
Vi dynger opgaver op på den arbejdsmæssige tallerken i et omfang, så man skulle tro, der var gået mode i at have travlt.
Det er desværre blevet trendy at være en af dem som alle river i. Men det er tosset, for vi er ikke bygget til det. Ikke hvis vi samtidig skal være effektive, tænksomme, innovative og kreative. De ting rimer bare ikke på at have travlt.
Den nobelprisvindende psykolog Daniel Kahneman har brugt en stor del af sin karriere på at undersøge og advokere for, at vi skal tænke os bedre om. Det er jo håbløst banalt, men Kahneman har noget at have det i.
Når vi har travlt, tænker vi ikke ordentligt over tingene. Vi begår flere fejl, vi opfører os dårligere overfor vores medmennesker, og de løsninger vi finder på, er ganske enkelt af en ringere kvalitet.
I sidste uge havde jeg evaluering med en kunde, som har opsagt deres løsning hos os. Aldrig en fed situation at stå i. Ikke desto mindre er det afgørende, at man lærer af det. Når en kunde opsiger et samarbejde, har vi fejlet. Altid. Det er ikke sikkert det direkte er vores skyld, men noget er gået galt.
I dette tilfælde var essensen af evalueringen, at kunden aldrig havde fået vores system ordentligt forankret i organisationen, fordi alle havde for travlt. Systemet havde til hensigt at spare tid og øge kvaliteten af medarbejdernes arbejde. Så hvordan i alverden kan det så gå galt?
Det er faktisk ret enkelt. Det kræver tid at spare tid. Vi skal investere noget af vores gode og opmærksomme tid, som Kahneman taler om, for at spare noget af den dårlige og uproduktive tid.
Mens jeg studerede, havde jeg fornøjelsen af at have den amerikanske iværksætter og forfatter Scott Belsky som gæsteforelæser. I dag er han direktør for strategi hos Adobe.
Scott havde en hel lavpraktisk og fantastisk tilgang til opgaver.
Multitasking findes ikke i praksis.
Jo flere opgaver du har i gang, jo dårligere løser du dem alle.
Der er kun én opgave, der haster mest.
Således bør vi ifølge Scott hver dag sætte vores gøremål på en liste og tage de tre vigtigste og tildele dem hhv. 70, 20 og 10 pct. fokus. De to mindst prioriterede opgaver har primært karakter af brandslukning. Klar det minimale således, at de ikke brænder sammen, mens vi løser den vigtigste opgave.
Når min kunde fra i sidste uge siger, at de havde for travlt til at prioritere den organisatoriske forankring af vores system, så handler det kort og godt om, at det ikke blev vurderet som vigtigt nok. Ærgerligt for os, men så skulle man aldrig være gået i gang. Det er spild af tid og penge.
Hvis vi vælger at gøre noget, så skal vi gå all in og gøre det ordentligt. Ellers er det bedre at lade være.
Samtidig er vi nødt til at fokusere på det, der kan frigøre tid, penge, energi og fokus til andre ting. Ellers brandslukker vi, og det stopper aldrig. De fleste af os har arbejdet i eller for organisationer, hvor katastrofestemningen aldrig aftager.
Det kan ingen holde til i længden, og resultater og kvalitet vil altid være på en nedadgående kurve. Det handler kun om, hvor lang tid vi holder ud.
Et pudsigt paradoks er, at de fleste er væsentligt bedre til at investere deres penge end deres tid. Når det kommer til penge, så forstår langt de fleste, at det ikke kan nytte noget at bruge dem allesammen nu. Vi er nødt til at tænke frem og vurdere, hvordan vi får det bedste afkast.
Når folk skal forholde sig til deres brug af tid, så minder det tit mere om en tequilabar 20 minutter inden lukketid. Hvor meget kan vi nå at få med? Kan jeg klare tre ting på én gang? Tømmermænd er et problem for fremtids-mig.
Men vi ved jo godt, det ikke dur. Vi kører på lånt tid, og før eller siden er der en regning, der skal betales. Enten med stress, sygdom, missede deadlines - eller sure kunder, fordi kvaliteten røg samme vej som planlægningen og overblikket.
Så hermed et råd: Find ud af hvad den vigtigste investering i tid, du kan gøre, er. Jeg kan garantere dig for, at det ikke er at nå en deadline. Efter den kommer der bare en ny.
Hvad skal der til for, at du får bedre tid til næste deadline? At du får mere overskud til din familie, dine venner og de opgaver på arbejdet, der faktisk skaber reel værdi?
Hvis vi kan frigøre tid til at gøre tingene bedre, så bliver vi gladere, mere succesfulde og vi får mere overskud til at frigøre endnu mere tid - til alt det som skaber reel værdi - både professionelt og privat.
Publiceret på Finas d. 4. oktober 2023 - læs den her